Åbne tilbud

Netværkshusene er et åbent tilbud, hvor vi dagligt tilbyder forskellige aktiviteter, socialt samvær, åben rådgivning, samt kurser, workshops og foredrag i STARS (Skolen for trivsel og Aktiv Recovery Slagelse).
Netværkshusene er et åbent tilbud, det vil sige et uvisiteret og anonymt tilbud. De åbne tilbud henvender sig til dig, der er mellem 18 og 65 år, bor i Slagelse Kommune og har psykosociale udfordringer.
I Netværkshusene er der mulighed for at danne netværk og mødes med andre, der ligesom du, ved hvordan det er at leve med psykosociale udfordringer.
Du kan træffe personale med forskellige relevante professioner i åbningstiden.
Vi er interesserede i, at Netværkshusene bliver brugt uden for åbningstiden, og der kan forekomme dage, hvor der ikke er personale i Netværkshusene. Her kan du som besøgende åbne og lukke Netværkshusene og planlægge aktiviteter sammen med andre.


